Eksistentielle problematikker

Eksistentielle problematikker efter skilsmisse, sygdom, dødsfald og andre gennemgribende omvæltninger

”Sorgen strider mod samtidens krav til mennesker om at være visionært, agilt, positivt og nyttigt. I sorgen har man det med at dvæle ved fortidens minder snarere end at udtænke visioner for fremtiden (…) Sorgen nytter ikke noget – den bringer ikke de døde tilbage – men alligevel er den en dybt menneskelig og meningsfuld respons på et tab.”

Svend Brinkmann, POLITIKEN Søndag den 28. januar 2018

Når vi som mennesker rammes af kriser i forbindelse med skilsmisse, sygdom, dødsfald eller som følge af andre gennemgribende omvæltninger, så sker det ofte, at vores oplevelse af meningen med livet og med vore egne livsvalg stilles til skue.

I sådanne perioder i livet kan det være til støtte med terapeutiske samtaler, der baner vej for både at udholde tvivl, smerte, sorg og forvirring. Ligesom samtaler om værdier, relationer, erfaringer og viden kan bidrage som trædesten, der kan bringe den enkelte videre frem i det liv, som fortsat leves.

Der kan også være behov for et gentænke din livsførelse, som når man efter skilsmisse skal genfinde egne ståsteder, være til støtte for egne børn og genforhandle en ny relation til sin ekspartner. Der kan være tale om forandringer i forhold til nye forhold, eller en oplevelse af at miste fodfæste, hvis man ikke selv har truffet beslutning om et brud.

 

IN MOTUS tilbyder også forløb for skilte forældre, som ønsker at bevare gensidig respekt og tålmodighed, og sikre et godt samarbejde som det bedste udgangspunkt for en nænsom skilsmisse for fælles børn.

 

IN MOTUS tilbyder samtaler inspireret af eksistentielle filosofiske og psykologiske perspektiver, som giver sig tid til nuancer og nærvær.

 

Vi afholder samtaler med børn, unge og deres forældre.

 

Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller gerne vil booke en tid.

Email: kontakt@in-motus.dk

Psykolog Rikke Jessing: 6168 7230

Psykolog Mia Lind: 6168 8532

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close