Angst

Angsttilstande kan ofte opleves gennem fysiske symptomer som besvimelsesfølelse, svimmelhed, svedige håndflader, hjertebanken, kvalme, mavepine, kvælningsfornemmelse, vejrtrækningsbesvær, hedeture, frygt for at dø, frygt for at miste selvkontrollen m.m. Tillige kommer en overdreven bekymringstendens, der kan opleves som tankemylder, behov for at foregribe alle tænkelige udfald af en given situation, opmærksomhed på omgivelserne, samt en generel tendens til overopmærksomhed på kroppens signaler og en fejlfortolkning af disse. Denne tilbagevendende bekymringstendens opleves ofte ukontrollerbar, plagsom, invaliderende og fører til dårlig livskvalitet.

Angsten opleves voldsomt og er forbundet med voldsomt ubehag. Langt de fleste mennesker søger derfor at undgå de angstfremkaldende situationer, genstande, sammenhænge m.v. I takt med at angsten undgås vil den øge sin virkning, og mennesker med angst oplever ofte, at deres frihed og virkelyst gradvist mindskes. I nogle tilfælde medfører angsten social isolation, som betyder, at det bliver svært at komme i skole, på uddannelse, i arbejde, til familiefester m.m.

Helt almindeligt er det, at den enkelte udvikler særlige sikkerhedsforanstaltninger for at omgås angsten og det er derfor ofte forbundet med et omfattende, og tidskrævende system af regler, planlægning, ritualer og rutiner, som begrænser den enkeltes livsførelse. Undgåelse såvel som sikkerhedsadfærd medfører, at angsten forstærkes, fordi det forgribes, at der er fare på færde.

Der er forskellige former for angstlidelser, og de kan alle variere i omfang og sværhedsgrad. Afhængigt af om man er barn, ung eller voksne, kan angsten komme til udtryk på forskellige måder.

Panikangst karakteriseres ved et pludselig, uventet anfald med intens angst. Panikangst består af gentagne, uventede panikanfald med efterfølgende vedvarende bekymring. Bekymringer for at få et nyt anfald, bekymringer for de mulige årsager til eller konsekvenser af panikanfaldene osv. Der er ofte en markant adfærdsændring knyttet til anfaldene, fordi man begynder at undgå bestemte situationer af bekymring for, at et panikanfald skal opstå netop der.  Det er endvidere ikke ualmindeligt under panikanfald at tro, at man er ved at dø.

Socialangst eller social fobi er en overdreven angst i samvær med andre mennesker. Der næres en overdreven angst for at blive kritisk bedømt af andre og komme til at opføre sig pinligt.

Generaliseret angst defineres som udtalt bekymring, angst, nervøsitet og anspændthed og er ofte i følgeskab med uro, øget opmærksomhed på sine omgivelser, irritabilitet, søvn- og koncentrationsbesvær fordi man bruger al sin energi på at bekymre sig. Angsten er ikke relateret til specifikke situationer, men er vedvarende bekymring og negativ tænkning, der opleves svær at kontrollere og stoppe.

Specifikke fobier kan f.eks. være angst for bestemte dyr, højder, torden, mørke, trange rum, tandlæger, blod osv. Mennesker med fobisk angst kan få dramatiske angstanfald med hjertebanken, åndedrætsbesvær og besvimelsestendens eller svimmelhed. Andre begynder at svede, blive stive i kroppen, eller får mavesmerter, kaster op og får løs afføring. De fleste kan angive nøjagtigt, hvad som udløste angsten. De vil derfor være meget påpasselige med at sørge for, at de ikke bliver udsat for disse ting igen.

Separationsangst kendetegnes ved at en usædvanlig og urealistisk stor frygt for at blive adskilt fra forældre eller en anden vigtig person, som man er knyttet til. Angsten strækker sig ud over den almindelige aldersperiode for dette. Barnet eller den voksne er bange for, at forældrene/de nærmeste skal komme ud for noget forfærdeligt under adskillelsen, og er bange for at miste forældrene eller andre nærtstående. Det kan resultere i, at vedkommende ikke vil i skole om morgenen, eller sove alene i sin seng. Barnet/den voksne kan vågne op mange gange om natten for at tjekke, at forældrene/en partner er til stede. Når der er tale om børn, vil de ikke sove uden for hjemmet, eller deltage i lejrskole og lignende. Forud for adskillelse kan den person, som er ramt af denne angst, få fysiske symptomer som mave- eller hovedpine og opkastning, og en voldsom følelsesmæssig reaktion forud for, under eller efter adskillelsen.

OCD er en forkortelse af det engelske begreb Obsessive Compulsive Disorder, der dækker over tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede, påtrængende, gentagne og uimodståelige tanker, følelser, ideer eller fornemmelser. De kan opleves som skræmmende og truende. Tvangshandlinger er handlinger, en person føler sig tvunget at udføre, selv om de egentlig ikke er nødvendige. Tvangshandlingerne mindsker følelsen af ubehag og angst, som personen har i forskellige situationer. Håndvask kan mindske fx ubehaget eller angsten for at føle sig beskidt. Tvangshandlingerne reducerer angsten eller uroen kortvarig og kan opleves svære eller umulige ikke at udføre. Der kan skelnes mellem om man er belastet af tvangstanker eller tvangshandlinger eller om der er tale om en blanding af begge.

I IN MOTUS arbejder vi målrettet med konkrete redskaber til at mindske angstens indflydelse i dit liv. Vi anvender metakognitive metoder, der forskningsmæssigt er særdeles velunderbygget som effektiv behandlingsmetode til angstproblematikker. Vi fokuserer på at styrke viden, handlekraft og opmærksomhed på ressourcer og reelle handlemuligheder, og vi ser rigtig gode resultater af vores forløb.

Psykolog Rikke Jessing er certificeret metakognitiv psykolog MCT Institute™ Registrered Therapist og anvender de nyeste, og særdeles effektfulde metodiske greb til at behandle angst målrettet og effektivt.

Metakognitiv terapi baserer sig på en omfattende og evidensbaseret model om menneskets opmærksomhed og tænkning. Med den metakognitive tilgang arbejdes der med de uhensigtsmæssige tankemønstre, herunder tidskrævende bekymringer, der skaber, vedligeholder og forværre angstsymptomerne. Vi arbejder ikke med hvad man tænker, men hvordan man tænker.

 

Vi tilbyder behandling individuelt og i gruppe.

 

Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller gerne vil booke en tid.

Email: kontakt@in-motus.dk

Psykolog Rikke Jessing: 6168 7230

Psykolog Mia Lind: 6168 8532

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close